godtnyt.nu

Når du bare trænger til godt nyt. Nu.

om
278 gode nyheder

I dag

  1. Kvinde glemte fugleedderkopper i regionaltoget

    DR · Alle nyheder · 35 min. siden ·
  2. Seniorinstruktør vinder Lederpris

    Knudsker-Rønne Motionister er midt i deres sædvanelige formiddagstræning med den erfarne instruktør, Ulla-Lise Thim, ved roret, da en mand iført paryk kommer ind i DGI hallen i Rønne. Efter det umiddelbare chok over den forklædte man bryder de fremmødte seniorer ud i latter. Men det, de ikke ved, er, at Flemming Torsten Sørensen, konsulent hos DGI Bornholm og manden bag den sorte paryk, kun er et enkelt led i en større plan - en plan om at overraske Ulla-Lise Thim, mangeårig instruktør og formand for Knudsker-Rønne Motionisterne. Ulla-Lise Thim er nemlig dette års vinder af DGI Bornholms Lederpris - doneret af Sparekassen Bornholms Fond. Prisen tildeles en idrætsleder/træner for fortjenstfuld indsats inden for Bornholms idræt, og ifølge Jan Kjersgaard, næst-forperson i DGI Bornholm, er det hendes mange års engagement i seniorgymnastik, der vinder hende prisen. Ifølge DGI Bornholm er det helt specifikt hendes frivillige arbejde i Knudsker/Rønne Motionister, som hun var med til at starte for 25 år siden. - Derfor mener vi, at det er på sin plads at Ulla-Lise får et skulderklap for hendes arbejde. Vi kan kun vælge én, og hun har overskygget de andre i år, siger Jan Kjersgaard. - Det er jo en anderkendelse uden lige Tilbage i hallen er seniorerne kun lige kommet sig over deres chok, da endnu en person kommer ind gennem hallens døre. Denne gang er det Leo Rasmussen, direktør for Sparekassen Bornholms Fond, og han overrækker Ulla-Lise Thim prisen samt en check på 5.000 kroner. Det er en tydelig rørt Ulla-Lise Thim, der modtager prisen. – Det er fantastisk. Det er helt vildt, siger hun. Hvad betyder det for dig at vinde den her pris? – Det betyder rigtig meget. Det er jo en anerkendelse uden lige. Jeg har bare stået her og lavet det samme i 25 år, og det, synes jeg ikke, er så voldsomt, fordi jeg selv har kunnet lide det, siger hun. Ved du, hvad de 5.000 kroner skal gå til? – Nej, jeg har lige modtaget dem – men det kan da måske blive til en ekstra rejse, fortæller hun med et grin. DGI Bornholms Udviklingspris og Unge-pris blev tidligere på ugen uddelt til passionerede frivillige. Her blev en ung springinstruktør og initiativtagere til folkedans hyldet. Se videoen, hvor Ulla-Lise Thim bliver overrasket med DGI Bornholms Lederpris – doneret af Sparekassen Bornholms Fond – øverst i artiklen.

    TV 2 regioner · 53 min. siden ·
  3. Gårdejer gjorde op med naturkrise - nu vrimler hendes mark med lærker

    På en mark ved Sjælegård på Nordbornholm er lyden svær at overhøre. Sanglærker hænger i luften, og viberne kredser over de åbne arealer - men på trods af synet er alt ikke lutter idyl. - Det går ikke særlig godt generelt. Det åbne lands fugle har det virkelig hårdt i øjeblikket, siger Carsten Andersen fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Bornholm, som dog ser noget positivt i området ved Sjælegård. - Men lige her, hvor vi står i dag, går det faktisk rigtig godt. Det er sådan en lille lomme. Omkring 30 mennesker er mødt op til en guidet tur i området. På bare et par timer registrerer de 36 forskellige fuglearter. - Vi har set alt muligt. Det er en fin lille mosaik af åbne landskaber, søer og skov. Her er lærker overalt, siger han. Natur frem for korn For ejeren af marken ved Sjælegård, Helle Bay Eriksen, begyndte det hele med en beslutning - nemlig at tage en kornmark ud af drift og omlægge den til et godt område for agerfugle. - Det var jo bare en kornmark før. Nu kan man se, der er vand her, fordi vi har fået gravet en lille bæk op, fortæller hun. Hun og familien overtog gården i 2022 og valgte at tage marken ud af produktion. - Jeg synes, vi skal tage den naturkrise, vi har, alvorligt, siger hun. Siden er der lagt sten og grene ud, etableret græs og skabt bedre forhold for fugle. I 2025 kom belønningen. - Vi fik vibeunger på vingerne herfra. To unger. Det var en kæmpe glæde, siger hun. Så lidt skal der til Ifølge ornitolog Carsten Andersen er området ved Sjælegård da også et bevis på, at det virker, når der bliver lavet indsatser for fuglene. - Vi kender området som et godt sted for viber og lærker. Det er et godt eksempel på, hvor lidt der skal til for at gøre en stor forskel for arter, der er trængte, siger Carsten Andersen. Ved at tage dele af landbrugsjorden ud af drift, etablere små vandhuller og lade naturen få mere plads, er forholdene forbedret markant. - Inden for de her områder (der bliver lavet om, red.) kan vi se en voldsom fremgang. De har virkelig trængt til de her lærkepletter, siger han. Lærkerne er især rykket ind. - Man plejer at se et par stykker på en gåtur. Her vrimler det, siger han. Viberne er mere krævende. - Der skal små vådområder til. Det er ideelt for viberne, forklarer han. Tilbagegangen fortsætter Selvom enkelte områder blomstrer, tegner der sig et andet billede på ø-niveau. Tal fra DOF viser, at bestanden af viber på Bornholm er faldet med 44 procent fra 1998 til 2020. Samme tendens ses for lærker og agerhøns. End ikke et treårigt langt projekt, hvor ni bornholmske landmænd i 2021 forsøgte at eksperimentere med lærkepletter, vibelavninger og barjordsstriber, har ikke ændret den overordnede udvikling. - På ø-plan har det ikke haft så stor betydning, erkender Carsten Andersen. Han understreger dog, at indsatsen ikke er forgæves. - Det er ikke arter, der er ved at uddø. Men de er frygtelig trængte, og bestandene er gået tilbage, siger han. Et glemt projekt Projektet, der skulle hjælpe blandt andet lærken, blev sat i gang i 2021. Men siden er fokus forsvundet. Flere landmænd, der deltog, oplevede ikke økonomisk støtte, og indsatsen løb ud i sandet. (Artiklen fortsætter efter videoen). Samtidig viser optællinger, at udviklingen på Bornholm følger resten af landet: færre lærker - ikke flere. På landsplan er bestanden af sanglærker halveret over de sidste tre årtier. Et spørgsmål om vilje Ifølge DOF er erfaringen ellers klar: Det kræver ikke meget. - Hvis vi giver dem bare en lille smule plads her og der, kan vi forbedre deres ynglesucces rigtig meget, siger Carsten Andersen. Men det kræver, at indsatsen bliver bredere end enkelte projekter. For mens lærkerne synger højt over Sjælegård, er stilheden mange andre steder blevet mere tydelig. Man skal efterhånden kigge langt for at finde dem, lyder det. I videoen nedenfor kan du høre ornitolog Carsten Andersen fortælle om betydningen af det naturprojekt, der startede i 2021, og som blev afsluttet i 2024.

    TV 2 regioner · 3 t. siden ·
  4. Stor succes med demensprojekt

    Hvordan sikrer man, at mennesker med udviklingshandicap, som bliver ramt af demens, får den bedst mulige hjælp? Det har forskere fra UCN samt ledere og ansatte på botilbuddet Gammel Skagensvej i Frederikshavn undersøgt gennem de seneste tre år. I fællesskab har de også udviklet nye metoder, som hjælper borgerne. - Jeg synes, det har været lærerigt, og jeg synes, det har været fedt at være med til at udvikle de her metoder, som jeg kan se, at både mine medarbejdere og andre medarbejdere i Frederikshavn Kommunes botilbud får glæde af, siger Linda Høegh Jokumsen, leder af Bofællesskabet Frederikshavn. Styrker livskvaliteten Demens rammer oftest mennesker over 65 år, men særligt borgere, der har Downs syndrom, har stor risiko for demens allerede fra 30-årsalderen. - Jeg synes, at jeg ser nogle medarbejdere, der tidligere har været udfordret, når de har stået med borgere, som har fået diagnosen. Nu ved jeg, at de griber fat i det her metodekatalog, når de står med en situation, som kan volde dem udfordringer, siger Linda Høegh Jokumsen. Hun mener, at projektet har været med til at styrke livskvaliteten for borgerne: - Så jeg synes, at det bidrager til at sikre borgerne et godt og værdigt liv og noget mere livskvalitet i hverdagen. Lavt 'arousalniveau' Også forskningskoordinator Jeanette Schade Leth mener, at man er lykkedes godt med projektet og med at øge livskvaliteten blandt beboerne. Særligt på grund af pædagogerne på bostederne, der har været engagerede i projektet, siger hun. - Der er kommet en struktur i pædagogernes arbejde. De har fået øje på, at det, at de gør det samme overfor borgere med demens, er vigtigt. Det holder 'arousalniveauet' nede og gør, at borgeren ikke kommer til at reagere uhensigtsmæssigt, siger Jeanette Schade Leth, der er forskningskoordinator på forskningscenter for in- og eksklusion i pædagogisk praksis på UCN. Redskaber i praksis En af dem, der har fået nye kompetencer og pædagogiske redskaber fra projektet, er socialpædagog på Bostedet Gl. Skagensvej Charlotte Johnsen. Hun oplever, at redskaberne rent faktisk kan benyttes i praksis. - Spørgsmålet har været, om metoderne er noget, vi kan bruge i hverdagen, eller om det bare er noget, som findes på skrift. Og det er helt klart nogle metoder, vi kan bruge i det daglige arbejde, siger hun.

    TV 2 regioner · 3 t. siden ·
  5. 'Dyr dame' på nye hænder? Peter vil sælge 'Brumbassen'

    'Brumbassen' fra 1996 kan registreres som veteranbil og kan bryste sig af at have hjulpet hundredvis af fortvivlede bilejere, som er kørt fast. Nu er firehjulstrækkeren imidlertid sat til salg på Marketplace. 'Jeep v8, 70.000 kroner,' står der i opslaget. Ejeren af bilen er Peter Nielsen, der i flere år, helt kvit og frit, sammen med sin kone, har trukket folk fri med hjælp fra de mange hestekræfter. - Det er selvfølgelig meget vemodigt, hvis den bliver solgt, erkender Peter Nielsen. Bilen har stor affektionsværdi for ham, og minderne er mange. Han overtog bilen i en byttehandel tilbage i 2018. Dengang var den grøn. Siden skilte han den ad og byggede den op på ny sammen Jane Brøchner Nielsen, der er hans kone. Det er da heller ikke skåret i granit, at den skal have en ny ejer. - Vi er stadigvæk lidt i tvivl, om vi kan få os til at skille os af med den. Det skal være det rette bud, så vi skal nok nærmere op at have 80-85.000, siger Peter Nielsen. Opgradering på vej? Selvom 'Brumbassen', hvis navn er inspireret af Bumblebee fra Transformers-filmene, er sat til salg, har ægteparret ikke i sinde at stoppe med at trække folk fri. Tværtimod. De fortsætter arbejdet, men hvis deres nuværende firehjulstrækker bliver solgt, skal de på ny have muldvarpeskindet op ad lommen. - Drømmen er at få en større amerikansk firehjulstrækker, som er endnu mere voldsom. For vi stopper skam ikke. Vi synes stadigvæk, det er sjovt, siger en grinende Peter Nielsen. I dag bruger ægteparret mellem 4000 og 6000 kroner hver måned på at køre fra deres matrikel og ud at hjælpe folk. Det er dermed en 'dyr dame' at køre i, som Peter Nielsen formulerer det. De ser derfor gerne, at omkostningerne mindskes lidt, når de kører rundt mellem Ejstrup og Løkken. - Men en eventuel ny bil skal jo ikke være mindre. Den skal minimum kunne det samme, siger Peter Nielsen. Du kan se serien om Fritrækkerne ved at klikke på linket HER.

    TV 2 regioner · 4 t. siden ·
  6. Troels Lund melder ud efter operation: 'Det går den rigtige vej'

    B.T. · Seneste · 6 t. siden ·
  7. Alle kan få et ikonisk badehus: Afviser krav om at bo i Nordjylland

    DR · Alle nyheder · 7 t. siden ·
  8. Guide: Fem kulturoplevelser på Fyn, du ikke må gå glip af

    TV 2 regioner · 7 t. siden ·
  9. Dagens tennistip: Tidligere college-profil sejrer i Tunesien

    B.T. · Seneste · 8 t. siden ·
  10. Per er vild med gamle knallerter – og han er ikke alene

    DR · Indland · 8 t. siden ·
  11. Aalborgtårnet skal være skybar

    Restauratør Michel Lycoops har store planer for Aalborgs gamle vartegn, det 55 meter høje tårn, som troner over byen - og som vist nok har været medvirkende til Aalborgs kælenavn som 'Nordens Paris'. - Enhver storby skal da have en skybar, lyder det fra restauratøren, der til dagligt driver restaurant Podium i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Michel Lycoops har forpagtet både Aalborgtårnet og Skydepavillonen og er for tiden igang med en større renovering af begge dele. Skydepavillonen skal moderniseres med respekt for den lange historie. Hvide træpaneler skal give dele af bygningen et 'badehotels-look', forklarer den driftige restauratør. - Indtil nu har tårnet været attraktionen heroppe. Hvis tårnet var lukket, eller det blæste for meget til at elevatoren måtte køre, så kom der ingen mennesker og ingen omsætning. Nu laver vi udeservering og et ishus under tårnet, så man altid kan få betjening heroppe. Fra Skydepavillonen har man også udsigten over hele Aalborgs skyline. Stramt og minimalistisk Aalborgtårnet har været byens nok mest markante vartegn siden 1933, hvor det med sine 105 meter rager op over blandt andet Skovdalen. I selve tårnet, har håndværkerne væltet en væg og ændret udseendet af caféen. Væk er fordums cafeteriastemning. Nu skal looket være stramt og minimalistisk lyder det fra Michel Lycoops. - Vi kommer til at servere smørrebrød og drinks heroppe. Gamle dages pommes frites og pølser er det slut med. Der skal ikke være et tilberedningskøkken heroppe. Det foregår nedenunder. Tårnet er først og fremmest en oplevelse. Det er udsigten som er det vigtige. Indtil nu har Aalborgtårnet været åbnet frem til klokken 17 på dage, hvor det ikke blæser for meget. Det vil restauratøren også udfordre. I 2027 er ambitionen at få etableret nye elevatorer, som kan køre i al slags vejr, så tårnet kan bruges året rundt, uanset vejret. Samtidig vil han gerne bruge det om aftenen. - Drømmen er at lave en skybar, hvor man kan stå heroppe og se ud over byens lys, mens man nyder en lækker drink. Tænk sig at stå heroppe nytårsaften til midnat med sin elskede og se fyrværkeriet. Aalborgtårnet skal være stedet, hvor man frier til sin kæreste, griner Michel Lycoops. Michel Lycoops håber at Aalborgtårnet kan åbne i helt nye klæder allerede til maj.

    TV 2 regioner · 8 t. siden ·
  12. - Det er intenst at se sig selv i det format, siger bornholmsk deltager i stort realityprogram

    Sandra Kirketerp Jensen har netop set nogle af programmerne fra den nye sæson af realityprogrammet 'Forræder', som hun selv deltager i. - Det er intenst at se sig selv i det format, for der er så mange spektre af ens følelsesregister med, og det syntes jeg var vildt at se. Hun er medejer af Nordbornholms Røgeri, som TV2 Bornholm flere gange har besøgt, efter røgeriet stod med millionregninger efter en stormflod og måtte bygge røgeriet op igen. Programmet er bygget om som et spil, hvor de 'loyale' dyster mod 'forræderne', men man ved ikke, hvem forræderne er. Forræderne skal sende de loyale ud af programmet for at vinde, og de loyale skal forsøge at afsløre, hvem der er forrædere, og sende dem hjem, for at vinde. Deltog for at komme ud af sin komfortzone Programmet stammer fra Holland og blev sendt for første gang i 2023, hvor det var kendisser, der var med i spillet. Den version kører stadig, men på grund af stor interesse fra seerne om at være med i spillet er en anden version siden kommet til, hvor det er 'ukendte', der dyster mod hinanden. - Jeg sidder og genser en af de tidligere sæsoner dagen før min 30 års fødselsdag og tænker: Kæft, det er et fedt program. Det vil jeg gerne, siger Sandra Kirketerp Jensen og fortsætter: - Jeg googler for sjov, hvornår man kan melde sig til det her program, og hvad det kræver, og så er der åbent for tilmeldinger de næste 14 dage. Hvor lang tid har du taget ud af din hverdag for at være med i programmet - må du snakke om det? - Nej. Det tror jeg ikke er en god idé. For det bliver også noget om, hvor lang tid jeg har været væk, og så er der måske nogle, der kan begynde at regne det ud. Ville udfordre sig selv Hun endte med at melde sig til og blev altså udvalgt til at deltage i programmet som en ud af 19 deltagere. - Jeg elsker at komme ud af min comfortzone og prøve noget nyt. Jeg tror, det er her, man lærer allermest om sig selv som menneske. Der synes jeg, programmet 'Forræder' er et ret rent program, hvor man virkelig kan lære noget om sig selv og blive presset. - Jeg elsker det her psykologiske aspekt med, at man skal analysere mennesker og finde frem til dem, der enten er på din side eller på den anden side, og om man kan stole på folk. Levede det så op til forventningerne? - Det gjorde det, og jeg kom ud af min comfortzone. Fra bornholmsk dokumentar til landsdækkende reality Nordbornholms Røgeri, som hun er medejer af, blev i efteråret 2023 ramt af en stormflod, der betød skader for flere millioner for røgeriet. Den proces fulgte TV2 Bornholm i de efterfølgende måneder frem mod genåbningen fem måneder senere i foråret 2024. Selvom hun derfor er vant til at optræde i fjernsynet, var det alligevel en anden oplevelse at gå fra en bornholmsk dokumentar til landsdækkende reality. - Du bliver presset på en anden måde, og du agerer efter et spil og nogle rammer, der bliver sat for dig. I programmet om røgeriet agerer du på den virkelige verden, siger hun og forsætter: - Jeg tror, jeg har en ret høj evne til at tilpasse mig nye situationer. Det her blev min nye virkelighed. Man glemmer alt om det liv, man egentlig har, for jeg går all in på noget og er også sindssygt konkurrenceminded. Den nye sæson af 'Forræder' har premiere 17. april og kan ses på TV 2 Play.

    TV 2 regioner · 9 t. siden ·
  13. Fra pladesamler til Bornholms vinylsælger

    Thomas Bugge Larsen var kun 12 år gammel, da han begyndte at interessere sig for vinylplader. Han voksede op i en analog tid, hvor man sad klar ved radioen for at optage musik. Han kommer fra et hjem med mange vinylplader, hvor især klassisk musik fyldte meget. Alligevel var det rockmusikken, der fangede hans interesse. Som ung tog han til Aalborg for at udvide sin samling. Mere end bare lyd For Thomas Bugge Larsen handler vinyl ikke kun om bedre lyd, men også om respekt for kunstnerens intentioner. Musikken er tænkt som en helhed, hvor rækkefølgen af numre spiller en vigtig rolle. Han mener, at streamingtjenester har ændret måden, vi lytter til musik på. Her springer mange hurtigt videre mellem sange og kunstnere uden at fordybe sig. Samtidig går man glip af elementer som coverart og en mere direkte støtte til kunstneren. Ifølge Thomas Bugge Larsen tjener kunstnere kun meget lidt på streaming, medmindre de har et stort antal lyttere. Indtjeningen går oftere til produktionsselskaberne, mens køb af vinyl i højere grad støtter kunstneren direkte. Derfor køber han selv plader, især efter gode koncertoplevelser. Fra hobby til butik I dag driver han sin egen butik, East Area Records, fra et værksted med omkring 7000 vinylplader, både nye og brugte. Butikken åbner efter aftale, når kunder kontakter ham, og han annoncerer det efterfølgende på sociale medier. Salget varierer hen over året, og især sommermånederne er travle, hvor flere kunder finder vej til butikken. Han køber løbende store partier vinyl hjem, ofte omkring tyve flyttekasser ad gangen, hvoraf han kun beholder et mindre udvalg selv. East Area Records er den eneste vinylbutik på Bornholm. Klar til Record Store dag Lørdag den 18. april markeres Record Store Day, som er en særlig dag for vinylentusiaster. Her udgives eksklusive plader i et begrænset antal, som kun kan købes i fysiske butikker. Thomas Bugge Larsen har selv udvalgt, hvilke udgivelser der skal sælges i hans butik på dagen, som han ser som en fejring af både vinylen og det analoge musikformat.

    TV 2 regioner · 10 t. siden ·

I går

  1. Betanos Superliga Bombe: Odds Dobbelt op på Brøndby sejr

    B.T. · Seneste · 15 t. siden ·
  2. Svømmer slår 17 år gammel dansk rekord

    DR · Alle nyheder · 17 t. siden ·
  3. - Planter og dyr flytter ind næsten med det samme

    De færreste af os lykkes med at have både krøllet og glat hår. Og det er nogenlunde samme problematik, der gør sig gældende i spørgsmålet om snoede eller lige vandløb. De snoede er gode for fisk og vandplanter, mens de lige åer igennem historien har gjort vandafledning fra markerne meget hurtigere. - Når vi så laver om til bedre naturforhold, så går det altså ud over det, og vi kan ikke få helt begge dele, fortæller Finn Lillethorup, naturvejleder ved Økolariet i Vejle. Det store skisma: Landbrug eller natur? Ved Horsens Fjord har en milliondonation netop gjort det muligt at genslynge en del af Klokkedal Å. Og de seneste 30 år er flere og flere vandløb blevet lagt om fra glatte til krøllede. Men det er ikke sket uden sværdslag. - Det mest kendte er nok Skjern Å-projektet, hvor hele den sidste del af Skjern Å blev genslynget, og det krævede jo nogle store forhandlinger og en prioritering af, om man ville lave landbrugsvenlig jord, eller ville man prioritere naturen. Det er jo det skisma, man står i i forhold til det her, siger Finn Lillethorup. Finns håb I løbet af de sidste 200 år er over 90 procent af vores vandløb blevet rettet ud og gravet dybere. Det har været godt for landmændenes marker. Til gengæld skader det altså vandkvalitet og levevilkår for dyr og planter i åerne. Men der kan være en mulighed for, at effektivt landbrug kan drives side om side med snoede åer. Det er i hvert fald Finn Lillethorups håb: - Vores landbrug ser meget anderledes ud i dag, end det gjorde for nogle hundrede år siden, så vi har måske ikke brug for at forvalte de her vandløb på samme måde, og der er plads til at give mere plads til naturen. Oddere flyttede ind Finn Lillethorup kalder genslyngning en meget effektiv måde at skabe god natur. I 1997 blev en del af Vejle Å lagt tilbage til sit oprindelige løb. Det gjorde, at der opstod en naturlig ørredbestand, ligesom der flyttede oddere ind i åen. - Det spændende ved denne type projekter er, at du får en effekt næsten fra dag til dag. Lige så snart du laver en genslyngning og begynder at lukke vandet ind igen, så kan du allerede se forbedringer. Der flytter simpelthen planter og dyr ind næsten med det samme, fortæller naturvejlederen.

    TV 2 regioner · 18 t. siden ·
  4. Virksomheder stiller op med ressourcer inden for seks timer

    – Vi har jo også et samfundsmæssigt ansvar, og vores virksomheder er afhængige af, at samfundet fungerer. Sådan siger Anders Chr. Nielsen, der er administrerende direktør i Erik Lytzen A/S. Det er nemlig en af de virksomheder, der er i Hjørring Kommune er gået sammen i et såkaldt virksomhedsberedskab, der skal styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og myndigheder, og som skal afbøde konsekvenserne af en krise - hvis og når den rammer. Initiativet er sat i søen af erhvervsrådet i kommunen i efteråret 2025. Og hvis ikke det er den første af sin slags i Danmark, så er det i hvert fald et af de første. Alt fra kollektiv trafik til turisme Beredskabet tæller også Nordjyske Jernbaner, der primært betjener togene nordenfjords. – Vi driver ikke jo ikke kun virksomhed her, vi bor og lever her også. Derfor har vi et ansvar for at bidrage til, at samfundet fortsat fungerer under en krisesituation. Så selvfølgelig stiller vi op, lyder det fra Martin Sort Mikkelsen, der er direktør i jernbaneselskabet. Men også i turismesektoren kan de se meningen med beredskabet. - Et robust lokalsamfund skabes ikke i krisen, men i tiden før. Når virksomhederne går forrest, bygger vi ikke kun beredskab – vi bygger fremtidens tryghed og et stærkere Hjørring for dem, der kommer efter os, siger Jørgen Høll, der er direktør i Skallerup Seaside Resort. Arbejdet drives af en koordinerende gruppe og et formandskab med lokale virksomhedsledere i spidsen. Ifølge Anders Chr. Nielsen er målet at udvikle et beredskab, der er lige så enkelt, som det er effektivt. - For mig er det vigtigt, at det her bliver noget, travle virksomhedsledere rent faktisk kan bruge. Det skal være enkelt og overskueligt – ikke lange manualer, man aldrig får læst. Min opgave er at være med til at sikre, at vi får et klart, enkelt og anvendeligt koncept, som også fungerer i praksis, påpeger han. Stiller ressourcer til rådighed inden for seks timer Beredskabet er organiseret i seks netværk, der blandt andet dækker energi- og vandforsyning, fødevareforsyning og detailhandel, logistik og transport, telekommunikation, indkvartering samt entreprenør- og håndværksområdet. I de forskellige netværk er virksomhederne i gang med at kortlægge deres materiel og mandskab i et fælles katalog. Materiel og mandskab, der kan stilles til rådighed for myndighederne inden for seks timer i en krisesituation. Kataloget skal kunne bruges af både Nordjyllands Beredskab og kommunens krisestab. - Når vi på forhånd ved, hvilke ressourcer der kan bringes i spil inden for få timer, står vi langt stærkere i en akut situation. Det giver bedre beslutninger, hurtigere indsats og større tryghed for borgerne. Et stærkt lokalt beredskab bygges i hverdagen – ikke først, når krisen er over os, siger direktør i Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen. I kommunen ser man netværket som en vigtig styrkelse af det lokale beredskab. - Kommunen og virksomhederne er gensidigt afhængige – og heldigvis har vi et tæt og godt samarbejde med vores virksomheder, siger kommunaldirektør Leif Johannes Jensen. Det forventes, at flere virksomheder bliver koblet på samarbejdet i løbet af efteråret.

    TV 2 regioner · 19 t. siden ·
  5. - Hun er et ikon

    Torsdag er det præcis 86 år siden, at dronning Margrethe kom til verden. For to år siden abdicerede hun som bekendt fra tronen, og overlod tøjlerne til sin søn, kong Frederik. Stadig vellidt på Bornholm TV2 Bornholm tog en tur på gaden i Svaneke for at høre, hvad bornholmerne synes om dronningen. Bornholmerne er stadig glade for den tidligere regent. - Hun betyder ligeså meget nu, som da hun var 'rigtig' dronning. Hun er nok den bedste repræsentant, vi har haft, siger Kim Larsen fra Svaneke og tilføjer: - Hun er et virkelig godt eksempel på, hvordan man skal opføre sig som royal. Hun har en stor fan i mig i hvert fald. De to veninder Eva Barfred og Marie Louise Bille Karbo støtter også fortsat op om dronningen. - Hun er stadig et ikon for Danmark, så ligegyldigt om hun er regent mere, så er hun helt speciel, siger Eva Barfred. - Hun er stadig betydningsfuld for mange danskere, selvom hun ikke er regent mere, supplerer Marie Louise Bille Karbo. Hanne Nimskov tilslutter sig også koret af dem, der er glade for dronningen. - Vi har en fantastisk dronning, som har et stort hjerte, og som er et rart menneske, siger hun, og tilføjer: - Jeg kender hende ikke personligt, men jeg synes, at det hun har gjort og står for, det er i orden. Et ikon, som Eva Barfred kalder hende, det er Michelle Frey enig i. - For mig vil hun altid være et ikon. Jeg synes, at hun besidder en egenskab til at møde mennesker, selvom hun kommer fra en anden tid end det nye kongepar, som vi har i dag.

    TV 2 regioner · 20 t. siden ·
  6. Claus' lastbiler skal køre ren jord tværs over Jylland

    DR · Indland · 21 t. siden ·
  7. Dronning Margrethe fejres: 'Vi er gået 10 kilometer herind'

    DR · Indland · 21 t. siden ·
  8. Nu kommer ny havn til byen

    - Vi er så glade, at vi drak en flaske champagne sammen, da vi fik vores endelige godkendelse, sådan lyder det fra Bent Haulrik, som lige for tiden har svært ved at få armene ned af begejstring. Han er kasserer for Facilitetsforeningen, der står bag initiativet 'Byens Blå Torv' på havnen i Knebelbro. Et initiativ, der skal udbygge og modernisere havnen, og som har været meget længe undervejs. Men nu efter ni år, er udsigten til udvidelsen af havnen endelig en realitet. Hvor glad er du? - På en skala fra et til ti, så er det ti plus, konstaterer han. Den positive melding kommer efter, at der nu er blevet fundet de fornødne 1,7 millioner kroner, som skal til for at få projektet over målstregen. En kæp i hjulet Men det har ikke været ligetil med at få vind i sejlene for Facilitetsforeningen i arbejdet med at få flere med ombord på idéen. Der blev udarbejdet tegninger, søgt fondsmidler og indhentet tilladelser, og så var man meget tæt på at sætte de første spadestik i jorden i januar sidste år. Men én enkelt klage over Syddjurs Kommunes beslutning om at give dispensation fra lokalplanen satte pludselig en stopper for det hele. Dispensationen var et krav, inden projektet kunne føres ud i livet. - Motivationskurven har kørt op og ned. Den var godt nok nede på lavpunktet, da vi fik afslaget, konstaterer Bent Haulrik. Projektet var sidenhen i venteposition, indtil Planklagenævnet og Kystdirektoratet i februar afviste klagen. - Vi tror på, at hvis der kun er én, der er ked af projektet, så må der være en masse andre, der er glade for det. Det er med til at give os yderligere motivation, lyder det fra Bent Haulrik. Nye udfordringer Da godkendelsen endeligt faldt på plads, var der dog nye udfordringer på tegnebrættet. Facilitetsgruppen havde mistet nogle fondsmidler undervejs – og så forventes byggematerialerne at være dyrere. De rakte derfor ud til Syddjurs Kommune og en af de store fonde, som har været med fra starten. Og det gav pote. - Vi har set en fidus i den virkelyst og virketrang i lokalområdet her på Mols, siger Michael Mikkelsen (DD), som er formand for Kultur, fritids og landdistriktsudvalget i Syddjurs Kommune. Formanden fremhæver også, at initiativet vil skabe øget aktivitet i Knebelbro. - Det er en total win-win for borgere i Syddjurs og for alle de turister, som vil besøge os på sigt, tilføjer Michael Mikkelsen. Så efter en afgørende økonomisk hjælpende hånd fra både Syddjurs kommune og fond, har Facilitetsgruppen nu sikret sig en økonomisk buffer til at, at dække eventuelle uforudsete udgifter. Projektet er nu i udlicitation. De første spadestik forventes at blive taget i maj, og arbejdet vil efter planen stå færdigt i december, ifølge gruppen bag. - Det bliver en stor dag for alle, der har været involveret i det her, siger Bent Haulrik.

    TV 2 regioner · 22 t. siden ·
  9. Nyt studie viser, at Grønland har hundredvis af varme kilder

    DR · Alle nyheder · i går ·
  10. Nu kører der 600.000 elbiler på de danske veje

    DR · Alle nyheder · i går ·
  11. Laks på 88 centimeter fanget på premieredag

    DR · Indland · i går ·
  12. Ro og planlægning fører Kjærstrup gennem et uroligt kakaomarked

    Priserne stiger. På benzin, oksekød, byggematerialer og alt muligt andet. Hos Familien Kjærstrup i Snogebæk holder de også ekstra godt øje med prisen på kakaobønner i Vestafrika. Det er et grundvilkår, når familien bestående af Peter Bræstrup og Birgitte Kjær har brugt de sidste 27 år på at sælge flødeboller og chokolade. Så man kunne tro, at en kakaopris, der på to år er steget med cirka 138 procent, ville skabe panik. Men hos Kjærstrup møder de udviklingen med ro. - Der er altid en risiko for, at prisen kan gå op og ned. Sådan er det bare, siger Peter Bræstrup, medejer af Kjærstrup Chokolade. Usikkerhed om priserne på kakao, nødder og andre ingredienser er en del af vilkårene som chokolademager. Men som mindre producent af kvalitetschokolade står Kjærstrup stærkere, når råvaremarkedet svinger. - Vi kan hurtigere tilpasse os, siger Peter Bræstrup. Det er sværere for de store producenter. Hos for eksempel Toms er produkter som chokoladeskildpadder og Yankie Bar ikke længere lige så god en forretning som før. Ifølge virksomhedens årsregnskab har prisstigningerne halveret overskuddet i 2025. Store producenter som Toms og Mars er ifølge Peter Bræstrup mere sårbare, når kakaopriserne stiger. - Vi ligger i et dyrere segment med en anden kvalitet, så prisstigninger slår ikke lige så hårdt igennem hos os som på billig supermarkedschokolade, siger Peter Bræstrup. Den hårde konkurrence på supermarkedshylderne og kundernes forventning om lave priser sætter en grænse for, hvor meget de store producenter kan hæve priserne, uden at det bliver en underskudsforretning. Rolig og sikker hånd Til gengæld har små chokoladeproducenter ikke så meget tyngde, når de skal forhandle med leverandører. Men det trækker Peter Bræstrup blot på skuldrene over. - Vi kan jo ikke gøre noget ved vejret i Vestafrika. Vi må bare forholde os til det og de muligheder, vi har, siger han. I stedet forhandler Kjærstrup med sine leverandører ud fra at skabe ro og forudsigelighed. - Vi har typisk nogle kontrakter på 9-12 måneder, så vi løbende ved, hvad vores priser bliver om et halvt og et helt år, siger Peter Bræstrup. På den måde kender virksomheden sine indkøbspriser et godt stykke ud i fremtiden og undgår at blive ramt fuldt ud, når markedet pludselig tager et hop. Målet er ikke nødvendigvis at ramme den laveste pris, men en pris, virksomheden kan leve med. - Så har vi en snitpris, som vi kan prissætte efter, siger han. Pres har også åbnet nye muligheder De langsigtede kontrakter fastlåser en pris på indkøb af en bestemt mængde chokolade i en periode - for eksempel 20 tons gældende i ni måneder. Det har betydet, at Kjærstrup har kunnet holde deres prisstigninger relativt begrænset. Deres flødeboller er i snit kun steget med én krone. Alligevel har de stigende priser på kakao været medvirkende til, at Kjærstrup må tænke nyt. Derfor har de sat ekstra skub på deres planer om at bruge mere af hele kakaofrugten og ikke kun bønnerne. Det har ført til forsøg med blandt andet is, drikke og andre produkter, hvor mere af frugten kan komme i spil. - Når man bliver presset, så opstår der jo også muligheder. Man bliver nødt til at tænke lidt ud af boksen, siger han.

    TV 2 regioner · i går ·
  13. Ertholm var alligevel på vej i vandet

    Medarbejderne fra Christiansøfarten har knoklet hårdt det seneste døgn for at få sommersæsonens passagerbåd Ertholm klar til drift før tid. - Ertholm fik vi gjort klar i går (onsdag, red.), hvor vi havde alle mand på arbejde helt til kokken 20 i går aftes. Vi var svært glade, da vi kørte hjem. Alle har sovet tungt, tror jeg, for vi var trætte i går, fortæller ejer Simon Damkilde Christensen. Passagerbåden Ertholm er nu sejlet til Christiansø ved sædvanlig afgangstid fra Gudhjem klokken 10, som erstatning for postbåden Peter, der onsdag måtte indstille sejladsen på grund af en skade. - Ved planmæssig afgang, da postbåden Peter skal bakke ud, er der en teknisk fejl i vores manøvregear, der gør, at vi mister kontrollen over farten eller omdrejningerne på skrue-aksen, og derfor er vi nødt til bruge nødbremsen for at standse ulykken, fortæller Christiansøfartens ejer, Simon Damkilde Christensen. Plan B iværksættes Heldigvis var postbådens sommerafløser, Ertholm, alligevel på vej i vandet efter sit årlige planlagte værftsophold, hvor skibet blandt andet er blevet malet. Onsdag blev Ertholm nemlig søsat og sejlet til Tejn, hvor den sidste klargøring blev ordnet. - Den har fået sine bænke ombord og alle de løse dele, som er blevet lakeret og malet i løbet af vinteren. Og så skulle det hele gøres rent, så det tog jo nogle timer at få det ordnet, forklarer Simon Damkilde Christensen. - Men vi er blevet klar og den er kommet afsted her til formiddag klokken 10, tilføjer han lettet. Held i uheld Faktisk var det held i uheld, at skaden netop skete samme dag, som Ertholm efter planen alligevel skulle søsættes. - Det har vi i hvert fald snakket om – at det var heldigt at uheldet skete på et tidspunkt, hvor Ertholm alligevel var på vej i vandet, selvom vi selvfølgelig er kede af uheldet, siger Simon Damkilde Christensen. Efter planen skulle passagerbåden Ertholm nemlig begynde sin rutesejlads til Christiansø allerede nu på mandag den 20. april. - Heldigvis er Ertholm nu i gang og den skulle jo alligevel være startet på mandag, så den løfter jo hele det behov, der er – et godt stykke ind i sæsonen, og det er vi superglade for, understreger Simon Damkilde Christensen. Udsigten for Peter? Hvornår postbåden Peter kan genoptage sin sejlads, er stadig uvist, da Christiansøfarten afventer en vurdering af skaden, og hvad det vil kræve at udbedre den. - Skaden er i en størrelse, hvor Søfartsstyrelsen har bedt om, at vi bliver liggende indtil skaden er besigtiget gennem vores forsikringsselskab, fortæller Simon Damkilde Christensen. - Der er heldigvis en masse dygtige, tekniske personer som bliver hyret ind via vores forsikringsselskab til at inspicere skibet. Vi har også allieret os med kvalificerede bådebyggere til træbåde, som kommer og vurderer, hvad der skal til for at udbedre skaden, forklarer Christiansøfartens ejer. - Det er den opgave, der ligger foran os nu, slutter han.

    TV 2 regioner · i går ·
  14. Ung mester får legat til bueskytte-rejser

    Det kan være dyrt at jagte drømme. Særligt hvis de kræver rejser rundt i hele verden med helt særligt udstyr. Men det får én af Danmarks største bueskyttetalenter, inden for det man kalder recurve-bue, nu lidt hjælp til. For 13-årige Siffrine Enghave Lissau-Jensen fra Østerlars er lige blevet tildelt 15.000 kroner af Idrættens Rejsefond. Pengene skal blandt andet gå til at hjælpe med at betale for adskillige ture i ind- og særligt udland, når hun jager drømmen om at blive verdens bedste diverse mesterskaber. - Siffrine er både nordisk og dansk mester – indendørs og udendørs – og har sat danske rekorder i sin aldersklasse. Legatet skal være med til at lette de rejseudgifter, der følger med stævner og træning på højt niveau, lyder det i en pressemeddelelse fra Idrættens Rejsefond. Det er forbeholdt de få gennem et helt liv bare at tilsnige sig en eller anden form for mesterskabstitel. Men trods sine kun 13 år kan Siffrine Enghave Lissau-Jensen allerede kalde sig både nordisk og dansk mester - ovenikøbet to gange i træk. Danmarksrekord Sidste år satte hun endda danmarksrekord. Med 144 pile formåede Siffrine Enghave Lissau-Jensen at få 1308 point, hvilket nu er den nye danmarksrekord for U14-piger. Til sammenligning var den gamle rekord 1150 point. Siffrine Enghave Lissau-Jensen er ikke den eneste i hendes familie, der er dygtig med bue og pil. Hendes bror Carl Holger Lissau-Jensen er også bueskytte. Han er blevet udtaget til Danmarks ungdomslandshold, og så er han fyldt med store ambitioner. - Jeg skal blive så god, som jeg rækker til. Selvfølgelig vil jeg gerne være verdens bedste. OL kunne være rigtig fedt, for det er ligesom toppen af poppen, kan man sige, fortalte Carl-Holger Lissau til TV 2/Bornholm i 2023.

    TV 2 regioner · i går ·
  15. Efter strejke får randrusianerne igen tømt skraldespande

    DR · Østjylland · i går ·
  16. Bornholmer vender hjem og åbner forretning

    På Havnegade 17 i Allinge ligger det perfekte lokale, der endte med at lokke 37-årige Mathias Fermann og hans kæreste til Bornholm. - Lokalet ligger helt ekstremt godt. Synlighed er afgørende, så den centrale placering i Allinge gjorde, at det gav mening for os, fortæller Mathias Fermann og uddyber: - Gaden er ensrettet, så hvis du skal ned og handle, kan du ikke undgå at se forretningen. Det var klart det, der fik os til at tage beslutningen, siger han. Mægler i eget navn Mathias Fermann var nemlig klar til at blive selvstændig ejendomsmægler efter mange år på Sjælland hos de store mæglerkæder. - Det var vigtigt for mig at prøve mæglerlivet af i eget navn, uafhængigt af en kæde. Flere og flere starter op selv for at gøre sig uafhængig af kæderne, hvor man er mere bundet af faste pakkeløsninger og samarbejdsaftaler, forklarer han. Mathias Fermann vidste dog også godt, at det eneste ledige spot i markedet for ham, kun findes i Allinge på Bornholm. Et hul i markedet I Allinge bliver der nemlig solgt omkring 100 boliger om året - og alligevel findes der endnu ikke en ejendomsmægler i byen. Ikke før Øens Bolighandel åbner på Havnegade 17 den 1. maj 2026. Men kæresten, der er fra Sjælland, var ikke parat til et liv på Bornholm. Ikke før det rette øjeblik opstod, i hvert fald. - Jeg har snakket med min kæreste om det i et par år nu, hvor hun bare har afvist at flytte til Bornholm, men da lokalet så dukker op, og vi tager en lidt mere seriøs snak om det, så gav det bare god mening for os, husker Mathias Fermann. Han kan ikke komme i tanke om noget andet marked, hvor der bliver solgt lige så mange boliger om året, uden at der findes en ejendomsmægler. - Jeg kender ikke ét eneste sted i Storkøbenhavn, hvor der bliver solgt 100 boliger om året, uden at der er en ejendomsmægler i nærheden. Derfor er Allinge det perfekte hul i markedet for Mathias Fermann, som også er født og opvokset i byen og derfor stadig har masser af netværk der. Kærlighed til det lokale - Vi ville ikke kunne gøre det samme på Sjælland, for der er konkurrencen for stor. Her gav det mening for os, fordi jeg er fra Allinge og har mit netværk af familie, venner og bekendte her, fortæller han og tilføjer: - Vi vil også gerne gøre noget godt for lokalsamfundet her. Men samtidig er det vigtigt for Mathias Fermann at understrege, at Øens Bolighandel dækker hele øen, og ikke kun Allinge eller Nordbornholm. - Jeg så en mulighed for at sætte mig lokalt på markedet her, men vi kører ud og tager boliger på hele øen, forsikrer han. Personlig service Øens Bolighandel kommer til at skille sig ud på den måde, at parrets service er mere personlig, skræddersyet og fleksibel sammenlignet med andre ejendomsmæglere. - Her prøver vi at gøre tingene mere fleksibelt, fordi vi ikke er bundet af kædeaftaler. På den måde kan vi skræddersy vores løsninger bedre til den enkelte boligsag, siger Mathias Fermann. Den personlige service betyder meget for Mathias Fermann. - Jeg kan rigtig godt lide det personlige ved at være med i hele processen, siger han og uddyber: - Det er både mig, der vurderer boligen, sælger boligen og det er også mig, der sidder og håndterer alt det administrative efter salget, så jeg er vitterligt med fra start til slut, og det er nok dér, vi skiller os allermest ud i forhold til andre ejendomsmæglere, slutter Mathias Fermann. Hans kæreste, Christina Techt, er uddannet inden for salg og marketing. Det er planen, at hun også på sigt vil uddanne sig til ejendomsmægler, men i første omgang kommer hun til at stå for markedsføringen af Øens Bolighandel.

    TV 2 regioner · i går ·

15. april

  1. Rørt Viktor Axelsen fortæller, hvad han vil savne mest

    DR · Sporten · i går ·
  2. Samsø sender bus med studerende fra Aarhus til øen i charmeoffensiv

    DR · Østjylland · 2 dage siden ·

14. april

13. april

  1. Million-donation skal sikre den danske folkedans i fremtiden

    DR · Kultur · 3 dage siden ·

12. april

11. april

10. april

  1. Mai Mercado vender tilbage efter kræftforløb

    DR · Fyn · 10. apr. ·

9. april

  1. Bornholmsk rejekoncern køber skov på Bornholm

    DR · Bornholm · 9. apr. ·

8. april

  1. Nyt søfarts- og kunstmuseum er på vej i Aabenraa

    DR · Syd · 8. apr. ·